Beskriv dig - Sissel

Jeg hedder Sissel, er 19 år og starter i 3.g til august. Jeg bor i en lille by uden for Helsinge i Nordsjælland sammen med min familie, som betyder rigtig meget for mig og jeg elsker at tilbringe tid med dem. Vores tre hunde fylder meget i min families hverdag og de er nærmest som vores små børn.
Ellers synes jeg selv, at jeg er meget perfektionistisk og er god til at være kritisk over for mig selv. Det betyder meget for mig at blive hørt for jeg hader at blive sat til siden, fordi jeg nogen gange kan virke lidt stille. Mine venner er derfor rigtig vigtige for mig, og jeg elsker at være spontan sammen med dem. Indimellem har jeg brug for at være alene med mine tanker, så jeg går tit en tur med mit kamera til steder hvor der ikke er andre mennesker end mig selv. Udover foto, så er sang og musik også meget vigtigt for mig. Jeg har sunget hele mit liv, men efter jeg begyndte at interessere mig for foto er det falmet lidt. Ikke fordi jeg ikke har lyst, der er bare dukket endnu en passion op.
Min egen blog udover denne her, finder i lige hér. Der blogger jeg om mig selv og min hverdag set gennem billeder.